|
|
|
|
|
Nykøbing Falsters historie
|
|
|
|
Nykøbing Falster i middelalderenNykøbing er anlagt som købstad i middelalderen ved Tingsted Ås udmunding i Grønsund. I mange hundrede år var byen domineret af Nykøbing Slot. Først bygget som befæstet borg og anvendt som enkedronningesæde senere ombygget til renæssanceslot til enkedronning Sophie i slutningen af 1500-tallet.
Da riget fattedes penge og enkedronningerne havde forlagt deres residens til København blev Nykøbing Slot solgt til nedrivning på auktion i 1767 efter at krongodset på Falster var solgt fra året før. I dag afgrænses Nykøbing Falsters havn mod nord af ”Slotsbryggen”, det nye havneanlæg etableret i forbindelse med frilægningen af Tingsted Å i 2004.
Området syd for Tingsted åOmrådet lige syd for Tingsted ås udmunding i Guldborgsund har på grund af beliggenheden i forhold til slottet aldrig rigtigt været inddraget i hverken trafikhavn eller industrihavn. Det henlå efter slottets nedrivning som engområde, der først blev inddraget til aktiviteter et stykke inde i 1900-tallet efter opfyldning af Ejegodbugten.
Syd for Tingsted Å anlagdes i 1934 Codans plads i forbindelse med den sidste store havneudvidelse mod nord. I denne forbindelse blev sejlklub og roklub flyttet til det opfyldte område ud for det nedrevne slot.
Havneprofil
Nykøbing Falsters havneprofil domineres mod syd af Nykøbing Sukkerfabrik, der siden slutningen af 1800-tallet har været en væsentlig del af havneområdet i Nykøbing Falster. Frem til 1958 blev der fragtet roer med pramme til Sukkerfabrikken.
Langs Guldborgsund lå sukkerbroerne på begge sider af sundet, som f.eks. ved Pandebjerg nord for byen på Falstersiden eller ved Skejten ud for Fuglsang på Lollandssiden. Sukkerfabrikkens virksomhed strækker sig fortsat ind over den nordligere liggende daglige trafikhavn.
Fra havn til gader Den oprindelige middelalderlige strandbreds forløb genfindes i forløbet af gaderne Vestergade Toldbodgade og Strandgade. Gadeforløbet falder sammen med beliggenheden af renæssancens bredforstærkning/bolværk, som det findes under belægningen i Vestergade-Toldbodgade og falder dermed sammen med renæssancehavneområdets afgrænsning ud mod Guldborgsund.
Fra de middelalderlige oplags- og omladepladser på havnen strakte købmandsgårdenes parceller sig op mod byens middelalderlige hovedstrøg, der gik fra slottet i nord gennem Slotsgade over Torvet og ud af Langgade mod syd.
Ved Torvet på hjørnet af Langgade og Færgestræde ligger den gamle fredede 1600-tals kro ”Czarens Hus”. Bygningskomplekset på hjørnet har haft forgængere tilbage fra 1200-tallet.
|
|
|
|
|
|