Når man ser på kirken i Stubbekøbing, kan man umiddelbart ikke se det store arbejde, der efter datidens forhold var lidt af en byggepræstation.
Kridtstenskirken er fra starten bygget med hovedskib med tilhørende munkegange samt et kridtstenskor af ikke kendt størrelse. På plantegningen er det anslået til halv størrelse af nuværende. Ud fra dette kan man opmåle og beregne mængder. Ud fra mængderne kan man bedømme arbejdet ud fra de indeholdte materialers vægt. Det giver et udmærker billede af anstrengelserne, der er gjort under byggeriet. Man kan ud fra mængderne omsætte byggearbejdet i arbejdstimer efter nuværende erfaringstal, de samme erfaringstal der danner grundlag for kalkulation af byggeri i dag. I følgende kalkulation er der taget hensyn til de middelalderlige
arbejdsmetoder.

Kridtsten 491,4 ton
Skibsladning anslået 5 ton pr. gang
Antal skibsladninger = 99 ture/skibsladninger
Forventet tidsforbrug pr. last med sejlads fra Stubbekøbing til Stevns inkl. anslået ventetid:
ca. 1 dag - Lastning af kridtsten.
ca. 1 dag - Sejlads Stevns til Stubbekøbing.
ca. 1 dag - Losning af kridtsten
ca. 1 dag - Transport af matr. til byggeplads
I alt ca. 4 dage.

Med kun et skib vil det tage 4x99 dage = 396 dage at fragte kridtstenene med datidens vikingeskib til byggepladsen. Der er ikke regnet med spilddage pga. dårligt vejr m.m. En prøvesejlads med et middelalderskib, fra kridtstensbrudet ved Holtug på Stevns til Stubbekøbing, kunne give en god fornemmelse af tidsforbruget til transporten af kridtsten, også selv om dæmningen imellem Bogø og Møn i dag ligger på tværs af sejlruten.

Det må forventes at kirken har været opført med spåntag fra starten år ca. 1160 ligesom langhusene ved Trelleborgene, da indførelsen af teglstenene “de bagte sten” var meget nyt og ikke blev brugt under opførelsen af væggene, hvor man valgte kridt. Hvis der har været tegltag på kirken har det været en af de første bygninger med sådan i Danmark. Der skal ikke herske tvivl om det visuelle budskab fra en kridtstenskirke med evt. med rødt tegltag, overfor de sejlende fremmede der kom ind i Grønsund fra Østersøen,
men det må formodes at brænding af tagsten til tage er kommet senere end teglstenene.

For at flytte kampestenene fra eks. borgområdet og til byggepladsen ved kirken skulle de tonstunge sten transporteres over en dyb fjord. Det er kun en rationel måde at fragte kampesten på, - det er i stærk frost om vinteren
ved brug af svære slæder. Kalkulationen er forudsat, at det er gjort om vinteren på slæder af kraftig egetømmer. Stenene kunne vippes over på slæden og skubbes/trækkes let af sted af 4 - 6 mand. Gnidningsmodstanden
på is er tæt på 0. Sådan stenalderens folk muligvis flyttet sten til gravhøjene, og 1100-tallets arbejdere måske flyttet sten fra borgområdet til byggepladsen - den mindst arbejdskrævende.

Byggeriets effektive byggetid anslås til min. 1½ - 2 år. Det kan fastslås at:
1. Der er ikke fundet spor af en større bebyggelse og samfund fra år 1100 i Stubbekøbing, der kunne løfte den opgaven det var at bygge stenhuse i den størrelse.
2. Det var ny byggeteknik og nye anvendelse af materialer, der blev brugt til kirkebyggeriet.
3. Der var ikke behov for en kirke i den størrelse på stedet - eller var der? For det kan ikke have været etlille fiskersamfund med 20-30 fiskerfamilier, der har bekostet, - fragtet materialer og bygget
kridtstenskirken i Stubbekøbing ca. år 1160.

Af de byggetekniske færdigheder, der var nødvendigt for at løse en for
Danmark ny byggeopgave kan nævnes:
1. Projektarbejdet 
   - tegninger, stokmålsoptegnelser og beregninger 
   - materialekalkulation
2. Byggetidsplanlægning
   - tilvejebringelse af materialer 
   - lagring af bygningstømmer og kulekalk
   - tilvejebringelse af arbejdskraft
   - tildannelse af transportvej fra havnen til byggepladsen
     (Ringgårdsstræde)
3. Materialekendskab
   - kendskab til brydning af kridtstenskvadre
   - kendskab til kløvning af natursten - kridtsten
   - kendskab til fremstilling af kalk
   - kendskab til fremstilling af mørtel
4. Konstruktionsviden 
   - erfaring i fundering
   - erfaring i opmuring af tykke ydervægge
   - erfaring i trækonstruktioner og dimensionering af forholdsvis store
     spær/bjælkelag

Der kan stadig kun gættes på hvem bygherren var til kridtstendkirken ved ledingshavnenmen. Man kan forestille sig 3 muligheder:
1. Har det været omegnens beboere, der kollektivt rejste de fornødne midler kræfter og arbejdskraft, samt tilvejebragte den nødvendige byggetekniske viden?
2. Var det en herremand - (eks. Hvideslægten, Absalon)?
3. Eller var det Kong Valdemar den Store, der “importerede”
en gruppe munke til stedet?

Bygherren måtte nødvendigvis have haft kendskab til ny byggeteknisk viden. Der tænkes her på tyske eller engelske munke, der havde de fornødne byggetekniske færdigheder, og kendte til byggeri af store bygninger med sten. Et er sikkert, den eller de bygherrer, der byggede kridtstenskirkerne i Danmark, havde magt over tingene.

I 1167 byggede Absalon en borg ved København. Ved Sligen er der fundet rester efter et borganlæg placeret til venstre for indsejlingen til fjorden ved Hedeby i dag Slesvig. Der er beretninger om en lignende borg til venstre
for indsejlinger til fjorden ved handelshavnen/ledingshavnen i Stubbekøbing. Borgen skulle være placeret ved Kongsnæs som beskyttelse af havnen. I 1743 kunne der endnu ses ruiner på området. Stedet blev brugt som stenbrud og så sent som i 1827 blev der hentet sten til brug for opførelse af den sydlige kirkegårdsmur. Man leder den dag i dag stadig efter resterne af
borgen ved ledingshavnen i Stubbekøbing.

Er der en historisk sammenhæng imellem ledingshavnen, borgen og kridtstenskirken på stedet, og er der en forbindelse imellem lignende forhold andre steder i Danmark? Stubbekøbing har en berettiget plads i danmarkshistorien, hvor en del af middelalderhistorien er centreret om ledingshavnen og kridtstenskirken.