Stubbekøbing er en af Danmarks mange kystbyer, smukt beliggende på det nordlige Falster ved Grønsund. Byen er oprindeligt anlagt på et næs som delvis lukkede af for en større naturhavn mod syd. Byens geografiske form er givet af dens daværende placering på en krum stub eller en gren, der skærmede af for en fjordhavn mod syd. Stubbekøbing er i følge folkefortællingerne grundlagt på en gammelhandelsplads fra vikingetiden og naturhavnen havde funktion som fiskerleje med en formodentlig mindre bebyggelse, hvor fjorden blev brugt som ledingshavn. Byens alder kender ingen, men man gætter på at den er anlagt på næsset mellem år 1000 og 1160.

Området og naturhavnen er beskrevet i Saxos Danmarks Krønike flere gange. Den tidligere naturhavn ved Tyreholmen er omtalt som ”Den Falstringske Havn”. Den blev i vikingetiden brugt som ledingshavn (stedet hvor skibene samles, før de drager i krig) og var således afsejlingshavn for ”De kristne korstog”, som de kristne vikingekonger foretog mod venderne. Hos Saxo kan man endvidere læse om områdets betydning og om den danske vikingekonge, Svend Tveskæg (ca. 960-1014), som blev taget til fange af venderne i Grønsund lige uden for havnen. Den nu tilgroede ledingshavn kan man finde som en stor mose sydøst for den gamle bydel. Den ligger som et ”historisk køleskab” med Danmarks ældste historie og venter tålmodigt på at blive udgravet.

Omkring 1160 blev den nuværende kridtstenskirke opført. Den ældste del er kridtstensbygningerne og de røde tilbygninger af munkesten er efterfølgende kommet til igennem middelalderen. Kirken kunne rumme ca. 400 stående mennesker, så den er et sikkert bevis på, at der allerede dengang var mange mennesker tilstede i området. Kirken er det eneste historiske bevis på byens middelalderlige storhed og med sin beliggenhed på stubbens højeste sted, blev den et centralt samlingspunkt igennem historien. Under kirkens restaurering i 1882 under ledelse af professor Storck, fandt man rester af en tidligere mindre kirke under det nuværende gulv i kirkeskibet. Den tidligere kirke som har ligget på stedet var af en størrelse, der passede bedre til forholdene. Kulturlaget på torvet og omkring kirken er kun ca. 30 cm hvilket passer med kirkeskibets gulvniveau, der ligger to trin under pladsen foran hovedindgangen. Gulvet i skibet ligger stadig i 1100-tals niveau.

I den gamle bydel er der to parallelle gader forbundet med tværgående stræder. De to gader er anlagt således, at de følger de gamle kystlinier mod syd og nord. Bag kirken mod øst ligger Møllegade, Grønnegade, Ringgårdsstræde, Farverstræde, Klokkerplads som må betegnes som de ældste gader, mens Søndergade, Vestergade, Havnegade, Bagergade, Apotekerstræde, som ligger vest for kirken er anlagt senere. Tilsammen giver de nævnte gader byens centrum. Den dag i dag er det stadig havnen og kirken som udgør Stubbekøbings hyggelige centrum, hvor tiden står stille og historierne venter på at blive fortalt.

Den østlige del af byen har været afgrænset af vand til alle sider, og den senere anlagte vandmølledæmning gjorde det muligt at bevæge sig mod øst på landjorden. En stor del af byen er i dag inddæmmet fjord, som er opfyldt med jord igennem tiderne. Den gamle vandmølledæmning ligger i forlængelse af Møllegade, fra Møllestræde og ud til Fribrødreåen, som løber forbi den sidste af byens vandmøller. Indtil fjorden i middelalderen blev afskåret fra Grønsund af en mølledæmning ved Stubbekøbing, blev fjorden brugt som opsamlingsplads for ledingsflåden.

Havnen i Stubbekøbing har været flyttet flere gange. Oprindeligt var den placeret mod syd, hvor den imuligvis allerede i 1200-tallet blev flyttet til østsiden, og i 1800 tallet til en placering nord for byen. Som i Ribe blev der i Stubbekøbing anlagt mølledæmning og vandmølle i tidlig middelalder. Måske af samme munkeorden som byggede kirken? Den af bygningerne, der rummede vandmøllen, kan stadig ses ved Fribrødre å. Med møllekraften fra vandmøllen førtes den ældste industri, fx skæring af tømmer som dengang ellers kun lod sig kløve med håndkraft, maling af mel eller valsning af huder.