Til forsiden
Efterårsferie på Lolland-Falster
Efterårsferie på Lolland-Falster
Aktiviteter i efterårsferien

Når du holder din efterårsferie på Lolland-Falster er der masser af sjove aktiviteter for hele familien, som kan være med til at gøre din efterårsferie til en helt særlig oplevelse. Foretrækker du museer, musik, teater. Eller er du mere til natur, dyr og badeland. Lolland-Falster kan tilbyde dig det hele. Se også deUdvalgte begi-venheder. Vil de se alle begivenheder kan du finde dem på KultuNaut Lolland-Falster.
Efterårsferie på Middelaldercentret
Efterårsferie på Middelaldercentret

Efterårsferie på Middelalder´sk - Farligt Underholdende! Tema dage med et nyt tema hver dag.
Fast hverdag: Blideskud, ridderturneringer og modeshow og marked. Der vil hver dag være mulighed for at løse en mordgåde og deltage i lodtrækningen om flotte præmier. Onsdag aften guidede ture i Den Mystiske Skov 
 
Læs mere om efterårsferie på Middelaldercentret
Efterårsferie på Fuglsang

Efterårsferie på Fuglsang

HIMMELGÅDER – Tag med på en tur ud i rummet! Værkstedsaktiviteter for SFO-børn i efterårsferien. Vi besøger særudstillingen ”HIMMELGÅ-DER".  Vi taler om kunstnernes billeder af stjerner, måner, galakser etc. Derefter skal vi selv lave billeder. I atelieret arbejder vi sammen om at skabe vores helt eget store fantastiske himmelrum.

Læs mere om udstillingsbesøg på Fuglsang Kunstmuseum

Efterårsferie i Knuthenborg Park & Safari
Dyrepasser i efterårsferien

I efterårsferien - fra 15. til 23. oktober - kan du snuse til dyrepassernes hverdag. Vær med til at muge ud i vores nye girafstald, skær frugt til aberne og deltag i konkurrencen om at hjælpe dyrepasserne med at lukke dyrene på stald til aften! Og efter en skøn dag kan du måske bryste dig af titlen "MINI-dyrepasser"!

Læs mere om efterårsferie i Kunthenborg Park & Safari
Efterårsferie i Lalandia
Efterårsferie med varmegaranti

Træt af regn og rusk? Så book familiens efterårsferie i Lalandia. Nyd badelivets glæder – sus ned ad vandrutschebaner, rid på bølgerne i bølgebassinet eller slap af i spapoolen. Der er legeland, børneunderholdning og meget mere. Se alle de fordelagtige tilbud. 

Læs mere om Lalandia
Efterårsferie på Hejrede Friluftsgård

Efterår på Hejrede Friluftsgård

Fest i det fri. – bestem selv jeres program! Her er tilbud til familier, hvor man kan opleve Naturpark Maribosøerne, mens man laver mad over bål og nyder atmosfæren på den historiske gård, ved shelterne og bålpladserne og på legepladsen med sansehaven. Du kan også fodre geder og ænder, klappe heste, og måske se en havørn.

Læs mere om Hejrede Friluftsgård

Efterårsferie på bibliotekerne

Tag rundt på Lolland-Falsters biblioteker, hvor der i efterårsferien er mange spændende arrangementer for børn og voksne. Du bl.a. kan komme i bio, høre foredrag, se musikteater, lave rollespil, se kemishow, blive pirat for en dag, synge og danse med Doktor lyd og meget, meget mere. 

Guldborgsund-bibliotekerne 
LollandBibliotekerne
Museumsbanen i efterårsferien

Nyt gammelt damplokomotiv fra Aalborg privatbane sættes i drift i efterårsferienLokomotivets første officielle driftdag bliver i efterårsferien torsdag den 20. oktober med afgange fra Maribo station kl. 10 - 13 og 15 og hvor de gamle 2 akslede personvogne med de åbne endeperroner også er klar til den hyggelige tur til Bandholm.

Læs mere om Museumsbanen Maribo-Bandholm
Efterårsferie i Maribo

Mange spændende oplevelser i vente i efterårsferien i Maribo. Fx kan du opleve Minibyen, Frilandsmuseet, Maribo Domkirke, Knuthenlund, MariBowl, Hejrede Friluftsgård, barokhaven i Søholt, Maribo Kunstforening og søndagsvandringer i og omkring Maribo m/frokost på Ebsens Hotel.

Se mere info om efterårsferien i Maribo
Efterårsferie på Knuthenlund

Tag på besøg på Knuthenlund midt i Lollands milde og frodige natur og oplev et åbent gods, der gerne viser dyr og marker frem. Gå en tur i skoven eller tag en snak med en af vores nysgerrige geder. Se vores dyr blive malket. Følg arbejdet med den friske mælk i vores gårdmejeri og smag godsets og andre lokale lollandske produkter. 

Læs mere om  Knuthenlund
Efterårssjov på Stiftsmuseet Maribo
Efterårsferie på Museum LF 

Efterårsferien er en tid med mange forandringer. Der bliver koldere, mørkere, og dagene bliver kortere. Men noget er, som det plejer. Igen i år afholder Museum Lolland-Falster nemlig arrangementer i efterårsferien. Arrangementerne er i år spredt ud på vores afdelinger i Maribo og Nykøbing. 

Læs mere om efterårsferie på Museum Lolland-Falster
Efterårsoplevelser i Czarens Hus
Efterårsoplevelser i Czarens Hus

Traditionen tro byder Falsters Minder/Czarens Hus også efterårsoplevelser for børn. Onsdag d. 19. oktober 2011 fra 11-13 På Falsters Minder, Langgade 2, 4800 Nykøbing laver vi sjove æbledukker, med deres helt eget personlige udtryk.

Læs mere om efterårsoplevelser
Efterårshygge i Guldborgsund Zoo

Få en hyggelig efterårsdag i Guldborgsund Zoo og Botanisk have har mange spændende aktiviteter i efterårsferien, bl.a. Dyrepasserskole, skattejagt, tegnekonkurrence og ansigtsmaling. Fuldt program for ferien kommer i kalenderen snarest. 

Læs mere om Guldborgsund Zoo og Botanisk have 
Bliv sørøver i efterårsferien

Kom og vær med! Styr færgen, som er udstyret med to kanoner og skattekiste med guldmønter. Der er sørøverquiz og tegn en tegning af et sørøverskib, og være med i lodtrækningen om fine præmier. Børn i alle aldre må meget gerne komme udklædt som sørøver.

Læs mere om sørøverogt med Ida
Marielyst for børn i efterårsferien

Fuld fart i Marielyst i børnenes efterårsferie. Her kan du høre om spændende krybdyr og Cirkus Teatret lopfører Alladins Lampe. Der er også: Ansigtsmaling på børn, mere teater for børn, ungdoms-musik, lave roelygter, flyve med drage teaterkoncert og meget mere.

Se komplet program over børnenes efterårsferie i Marielyst
Æblets Dag på Fejø

Æblets Dag er en tilbagevendende begivenhed på Fejø, hvor øen bliver besøgt af rigtig mange mennesker fra både nær og fjern. I år er det tiende gang Fejø fejrer Æblets Dag kl. 10 på Dybvig Havn. Begiven-heden ligger altid på den første lørdag i skolernes efterårsferie, altså i år d. 15. oktober.

Læs mere om Æblets Dag på Fejø
Rollespil ved Folkedanserhuset

. Vi afholder live rollespil for børn og barnlige sjæle. Husk en madpakke og at klæde dig på efter vejrforholdene. Er du under 10 år skal du ligeledes medbringe en voksen person, der skal være tilstede hele dagen. Arrangeret af Fraks. Søn. d. 16. oktober 2011, kl. 09. (Entré: 30 kr)
Folkedanserhuset, Østre Allé 101, Nykøbing F.
Magasinet "Oplev Efterår 2011"

Velkommen til OPLEV - Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Magasinet med masser af inspiration og gode tips til de bedste  oplevelser i efteråret.

Læs eller download Oplev online

Ud i naturen i efterårsferien

Naturoplevelser på Lolland-Falster

Oplev også de talrige fortidsminder i Halskov Vænge eller havørnene over Maribosøerne. Lolland-Falster byder på mange unikke
Efterårsoplevelser i naturen.

 

Gode links

Efterår i Østdanmark
Efterårsferie i hele Danmark

Find dine cykel- og vandreruter

Naturen på Lolland-Falster er som skabt til at cykle i med de lange, flade strækninger kombineret med mindre bakker. Følg en eller flere af de mange beskrevne cykelruter. Foruden de beskrevne cykelruter finder du også mange markerede ruter:
- Paradisruten
- Sundruten
- Østersøruten
- Falster Rundt