Til forsiden
Særudstillinger på Museum Lolland-Falster

Hele året afholder Museum Lolland-Falster særudstillinger med  fem udstillingssteder:
Maribo: Stiftsmuseet, Frilandsmuseet
Nykøbing: Czarens Hus, Den Gl. Købmandshandel, Staldgårdsporten.

Nedenfor kan du læse om de særudstillinger, som lige nu er aktuelle på et af Museum Lolland-Falsters udstillingssteder.

Læs mere om 'Klimatur - en virtuel udstilling'Udstilling på Stiftsmuseet i Maribo om klima-forandringer på Lolland-Falster gennem tiderne.
Er klimaforandringer noget nyt eller er det et fænomen, der har præget kloden op igennem historien? Museum Lolland-Falster sætter fokus på dette emne med den kommende særudstilling Klimatur. Udstillingen bliver en ny og anderledes måde at lave udstilling på. Kombineret med den kulturhistoriske udstilling formidles der gennem den virtuelle verden Second Life om klimaforandringer på Lolland og Falster gennem historien. Den besøgende vil således få indblik i klima- og landskabsforandringer på Lolland og Falster i istiden, stenalderen, vikingetiden, middelalderen, den lille istid i 1600 årene og stormfloden i 1872.

De enkelte tidsperioder opbygges som scenarier på baggrund af faglig og teknisk viden, og er således så realistiske som muligt. Hele seancen er opbygget omkring en tidsmaskine, der på mystisk vis er blevet fremstillet af smeden på Frilandsmuseet i Maribo. Det er denne tidsmaskine og smeden, der sender den besøgende på den historiske Klimatur.

Der vil være adgang til Klimatur via computere, der opstilles i Stiftsmuseets lokaler på Banegårdspladsen i Maribo. Der vil der være adgang til scenarierne i museets åbningstid og det vil være muligt for skoler, institutioner, og privatpersoner at komme ind og blive kastet tilbage i historien. Udstillingen kan opleves frem til september 2010.
Læs mere om 'Klimatur - en virtuel udstilling'
Læs mere om udstillingen 'Ung i tiden - fra 1950 til i dag'Udstilling i den store sal på Stiftsmuseet i Maribo om ungdomskulturen i vores landsdel fra 1950 til i dag.

Fester og pligter, konfirmation, kærlighed, familie og skole, mode og venner, knallert og musik. En lang række nuværende og forhenværende unge har medvirket med beretninger, fotografier og indlån af genstande til udstillingen. De har alle bidraget med hver deres brik til at give et samlet billede af livet som ung på Lolland-Falster før og nu. Udstillingen bliver således et vigtigt vidnesbyrd om ungdomsliv i 1950erne, 60erne, 70erne, 80erne, 90erne, men ikke mindst et vidnesbyrd om, hvad unge tænker om at være ung i dag på Lolland-Falster.

Udstillingen er bygget op som en rejse rundt i ungdommen startende med konfirmationsfesterne og sluttende med brylluppet. Undervejs har publikum lejlighed til at tage et smut ned ad nostalgiens boulevard og gense og genhøre sin egen ungdom. Der spilles på alle sanser og således vil der også blive mulighed for at genhøre en masse god musik fra de sidste 60 år.

Museets gæster kan også bidrage til udstillingen, der er mulighed for at hænge billeder og andre minder op i udstillingen og skrive erindringer direkte til museet. ”Ung i Tiden” er den første store særudstilling i Museum Lolland-Falsters levetid. Ud stillingen kan ses indtil sommeren 2010.
Læs mere om udstillingen 'Ung i tiden - fra 1950 til i dag'

Læs mere om udstillingen 'Sundt, sjovt og socialt'Udstillingen i Czarens Hus i Nykøbing F. vil gennem halvandet år på skift præsentere et bredt udsnit af idrætsforeninger og sportsklubber.

Brydeklubben Thor er den første klub, der er på tapetet, og et meget passende valg i forbindelse med Mark O. Madsens deltagelse i de olympiske lege. I udstillingen viser vi forskellige effekter venligst udlånt af klubben, blandt andet den fornemme Sandemandpokal, som klubben vandt i midten af 1920'erne.

I sommeren 2009 vises særudstilling om den lokale afdeling af Dansk Cyklist Forbund.

Derudover viser udstillingen også et bredt udpluk fra museets samling af fotos af den berømte og epokegørende gymnastik-apostel, I. P. Müller. I. P. Müllers øvelsesprogram fra 1904, "Mit System" blev verdenskendt, oversat til 24 sprog og nåede at udkomme i mere end 2 millioner eksemplarer. I. P. Müller hørte til den vitalistiske gren inden for idrætslivet i den første fjerdels af 1900-tallet, og særudstillingen "Sundt, Sjovt og socialt" indgår da også i samarbejdet mellem en række danske museer, heriblandt Fuglsang Kunstmuseum, om præstenation af vitalismen.

Gymnastikforeningen Herakles. Indtil 1936 var der i Nykøbing ikke nogen decideret gymnastikforening. Man kunne gå til gymnastik i en sportsforening, der ud over sin egen sportsgren også tilbød gymnastikundervisning. Det gjorde en lille håndfuld mænd op med, og Gymnastikforeningen Herakles blev taget godt imod. Gennem årene steg medlemstallet støt, og fra 1960'erne og frem var der mange forskellige hold, både motions- og konkurrencehold. I flere perioder var foreningens konkurrencehold med på topplan. Udstillingen fortæller historien om foreningen og viser nogle af højdepunkterne undervejs.
Udstillingen vises frem til 1. juli 2010.
Læs mere om udstillingen 'Sundt, sjovt og socialt'

Særudstilling på
Fuglsang Kunstmuseum

Læs mere om Fuglsang Kunstmuseum

Hvad med et besøg på Fuglsang Kunstmuseum og se:

Vinterens særudstilling:

JAIS NIELSEN (1885-1961)  maleri - keramik
22. januar - 11. april

Jais Nielsen, Afgang! 1918 - klik for større billede

Klik for større billede





Jais Nielsen var central en skikkelse i dansk kunstliv i de turbulente år 1917-18, men selv om keramikken og udsmykningerne har spredt kunstnerens virke til mange private hjem og offentlige bygninger har de ikke givet ham samme opmærksom-hed som hans modernistiske maleri.

Særudstillingens sigte er hele kunstnerens virke med et udvalg af de velkendte og centrale modernistiske værker, eksempler på de efterfølgende års store keramiske samt et udvalg af hans sene maleri, der hidtil kun har været kendt af en meget snæver kreds.

Læs mere om Jais Nielsens udstilling på Fuglsang Kunstmusem

Læs mere om Fuglsang Kunstmuseum

Middelaldercentret

Læs mere om Middelaldercentret
Når du besøger Middelaldercentret kommer du så tæt på middelalderen, at du tror, det er virkeligt. Her kan du se, føle og lugte middelalderen, tage en snak med byens borgere og møde middelalderby fyldt med: Handlende, håndværkere,  krigsmaskiner, ridderrustninger, skibe og mange andre aktiviteter.
Læs mere om Middelaldercentret

De små museer på Lolland-Falster er også et besøg værd

Lolland-Falster har mange små museer, som fortæller historier om gamle dage og stolte fag, som farmor, farfar og deres forældre husker dem.

Stubbekøbing Motorcykel- og Radiomuseum

Besøg de gode gamle dage i Stubbekøbing Motorcykel- og radiomuseumDen Gamle Smedje, Det Gamle TrykkeriDen Gamle KøbmandshandelLegetøjsmuseet, Danmarks Traktormuseum