Til forsiden
Store naturoplevelser på Lolland-Falster

På Lolland-Falster er der mange fine muligheder for at nyde naturen og den friske luft på alle årstider. Lad dig inspirere af turforslagene her på siden.

Naturpark Maribosøerne - Foto: Ole MallingMidt på Lolland ligger Maribosøerne som et enestående naturområde. Nationalt set er Maribosøerne blandt vore ypperste naturområder og i visse sammenhænge er det også et naturområdeområde af international betydning. 
 
Maribosøerne med de sønære arealer og skovene er et biologisk interesseområde af meget høj værdi på grund af de unikke naturtyper med deres specialiserede organismer, herunder ikke mindst det iøjnefaldende plante-, fugle- og dyreliv. Derudover rummer området mange kulturhistoriske seværdigheder med bl.a. mange fortidsminder.

Læs mere om Naturpark Maribosøerne
Halskov Vænge på Falster er en af landets fineste fortidsmindeskove. Den blev erhvervet af staten i 1974 for at sikre fortidsminderne og for at give folk mulighed for at opleve forhistoriens landskaber. Her er ca. 80 gravhøje og dysser spredt ud over den 30 ha store skov. Inde midt i skoven findes et lille museum, der ved opstillinger og i billeder fortæller historien fra stedet. 
 
Ingen kan lade være med at undre sig over, at en så lille skov rummer så mange gravhøje. Men faktisk er der intet, der tyder på, at de har ligget tættere her end så mange andre steder. Forskellen er, at de er bevaret her i skoven, mens de fleste af højene i det åbne land er blevet sløjfet.

Læs mere om Halskov Vænge
Download detailkort for vandreruten
Cortzelitse skovene strækker sig over 16 km på Falsters østkyst og dækker:

• Hovedskoven med den smukke Corselitze bygning,
• Mellemskoven med Bønnet skov, Halskov vænge og Pomlenakke
• Østerskoven med Hæsnæs og Hestehoved.

Corselitze skovene udgør dermed det største sammenhængende skovparti på Falster. I dag er det ejet af den velgørende institution Det Classenske Fideicommis.

I skovene findes små enge og moser. En af de største ferske enge ligger lige syd for Hesnæs, beskyttet af en lille dæmning. Skovene har en spændende botanik, og rummer fem arter orkidéer, deriblandt den usædvanlige Rederod. Også elfenbenspadderok kan man være heldig at finde. Om foråret blomstrer der både hvide, gule og blå anemoner, hvoraf de to sidste dog ikke er så almindelige. I skovene lever hermelin, brud og mår, samt rådyr og undslupne dådyr.

Læs mere om Corselitze skovene
Download og print Corselitze pdf-folder
På Falster mellem de to skove Ovstrup Skov og Hannenov Skov ligger Borremosen, et charmerende eng- og mosedrag med åløb. I den nordøstlige del er der vandfyldte tørvegrave, der udgør et lille fuglereservat.
 
Området er en del af et statsskovdistrikt med afmærkede vandreruter i mose og skov. Skov- Naturstyrelsen har opsat informationstavler, udlagt vandreruter og udgivet en folder med kort over området.

Læs mere om Borremosen
Download detailkort for vandreruten
Læs mere om Nakskov FjordPå det flade Vestlolland ligger længst mod vest en 12 km dyb fjord med hele 10 store og små øer samt en 7,5 km lang krumodde kaldet Albuen yderst. Fjorden er for det meste omkranset af 4 meter høje stormflodsdiger og dyrket landbrugsjord.

Nakskov Fjord kaldes Danmarks ørigeste fjord og dækker et område på knapt 50 km². Ude på fjorden er der året rundt muligheder for spændende naturoplevelser. Turbådene sejler ofte, så der er gode muligheder for at opleve området fra vandsiden.

Læs mere om Nakskov Fjord
Læs mere om hvordan du kommer på fjorden