|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Halskov Vænge Falster
På opdagelse i et gammelt kulturlandskab
Hvorfor er der så mange dysser og høje i Halskov Vænge?
Ingen kan lade være med at undre sig over, at en lille skov på bare 29 ha rummer 6 dysser og 72 gravhøje. Men faktisk er der intet, der tyder på, at de har ligget tættere her end så mange andre steder. Forskellen er, at de er bevaret her i skoven, mens de fleste af højene i det åbne land er blevet sløjfet.
Bronzealder
Alt tyder på, at stedet var beboet gennem hele bronzealderen. Det første pålidelige kort over egnen viser nemlig, at der i 1838 stadig fandtes mere end en snes store gravhøje på markerne udenfor skoven. Af disse er kun 2 bevaret i dag: Storhøje med egekiste-grave fra ældre bronzealder.
Skovtid
I slutningen af oldtiden fik skoven lov at brede sig ind over markerne. Muligvis fordi det var blevet for farligt at bo så tæt på kysten.Af Kong Valdemars jordebog fra 1250 fremgår det klart, at der ikke fandtes én eneste landsby langs Falsters kyst. Et skovbælte på 5 km langs østkysten har ydet et vist værn mod overfald fra søsiden. Det var farligt at trænge ind i et skovområde, hvor falstringerne var på hjemmebane.
Skovbyer
l 1300- og 1400-tallet blev behovet for pløjejord stærkere end frygten for sørøvere. Derfor opstod en række nye landsbyer: Halskov, Skjoldtrup og Bønnet på rydninger i kystskoven.Denne opdyrkning har i første omgang undgået at ødelægge dysser og store gravhøje. Det var lettest - og sikrest - at pløje udenom »kæmpehøjene«, hvor »de underjordiske« mentes at have til huse. |
Halskov Vænge Falster
På opdagelse i et gammelt kulturlandskab
Hvorfor er der så mange dysser og høje i Halskov Vænge?
Ingen kan lade være med at undre sig over, at en lille skov på bare 29 ha rummer 6 dysser og 72 gravhøje. Men faktisk er der intet, der tyder på, at de har ligget tættere her end så mange andre steder. Forskellen er, at de er bevaret her i skoven, mens de fleste af højene i det åbne land er blevet sløjfet.
Bronzealder
Alt tyder på, at stedet var beboet gennem hele bronzealderen. Det første pålidelige kort over egnen viser nemlig, at der i 1838 stadig fandtes mere end en snes store gravhøje på markerne udenfor skoven. Af disse er kun 2 bevaret i dag: Storhøje med egekiste-grave fra ældre bronzealder.
Skovtid
I slutningen af oldtiden fik skoven lov at brede sig ind over markerne. Muligvis fordi det var blevet for farligt at bo så tæt på kysten.Af Kong Valdemars jordebog fra 1250 fremgår det klart, at der ikke fandtes én eneste landsby langs Falsters kyst. Et skovbælte på 5 km langs østkysten har ydet et vist værn mod overfald fra søsiden. Det var farligt at trænge ind i et skovområde, hvor falstringerne var på hjemmebane.
Skovbyer
l 1300- og 1400-tallet blev behovet for pløjejord stærkere end frygten for sørøvere. Derfor opstod en række nye landsbyer: Halskov, Skjoldtrup og Bønnet på rydninger i kystskoven.Denne opdyrkning har i første omgang undgået at ødelægge dysser og store gravhøje. Det var lettest - og sikrest - at pløje udenom »kæmpehøjene«, hvor »de underjordiske« mentes at have til huse.
| | |
|
Viser billede {0} af {1} billeder
| |
| | |
|
Fakta om naturområdet
|
|
|
| Faciliteter |
|
Parkeringsplads for busser |
|
|
| Klima/Energi/Miljø produkt |
|
|
| Klima/Energi/Miljø produkt |
|
Nej |
|
|
|
|
|
|
|
|